En øjenåbner

Af Lone Jørgensen
fysioterapeut og nyuddannet Halliwick-instruktør

Den 18. november 2010 drog jeg med badedragter og notesblok i bagagen til Asgårdsskolen i Ringsted for at deltage i første del af Halliwick-grundkurset. Jeg var spændt på, hvad de næste dage måtte bringe, idet jeg ikke på forhånd var kendt med Halliwick-konceptet. Jeg havde læst de vise ord på HASAM´s hjemmeside og fået en smule information omkring Halliwick-svømning på fysioterapeuternes bassinkursus for år tilbage, men aldrig set det udført i praksis.

Jeg har et bassinhold for børn i alderen 2-16 år med vidt forskellige handicaps, såvel fysiske som psykiske, i Skælskør handicapidrætsforening og arbejder som børnefysioterapeut i det daglige. Udover mit bassinhold har jeg et babysvømmehold og et småbørnshold, så jeg bruger en del af min fritid i det våde element.

Da jeg efterhånden var begyndt at løbe tør for gode ideer og jeg i september 2010 tilfældigt erfarede, at der var planlagt et Halliwick-grundkursus i Ringsted var jeg fyr og flamme og kontaktede straks HASAM for at melde mig til kurset.

Efter præsentation af kursets deltagere og instruktører, lidt vanderfaringssnak, kaffe samt introduktion til Halliwick-konceptet, var det tid til at blive bekendt med vandets fysik og hydromekanik såvel teoretisk som praktisk i vandet. Det var med at holde tungen lige i munden, da Hanne og Bodil først gik i gang. Jeg tror vi var mange, der drømte om opdrift, massemidtpunkter, drag og lift den første nat på kurset.

At få et dybdegående kendskab til vandets fysik og kræfter og mærke på egen krop, hvordan man kan beherske flydestillinger, rotationer og fremdrift i vandet med hydromekanikken i baghovedet, var for mig personligt en øjenåbner. En fantastisk oplevelse at få fornemmelsen af at have ”magten” over vandet med hjem, ikke mindst, når man har været vandskræk i hele sin opvækst og ungdom.

Hjemme igen efter tre intense kursusdage var jeg spændt på, om jeg kunne bruge de ting, jeg havde lært til mine egne børn på bassinholdet i Skælskør. Efter de første par gange var jeg ved at opgive. Det var ikke bare lige, at ”omvende” denne blandede skare af børn, der tidligere havde været vant til at bruge diverse opdriftsmidler, til nu at skulle nøjes med forældrenes støtte i vandet. Men, trods hårde kampe har ingen af børnene vinger eller bælter på længere og alle kan dykke, med mere eller mindre fri pust.

Den største sejr har indtil videre været, at Julie, en 18 årig CP-pige, som tidligere har været båret af både hjælper, bælte og vinger i vandet, nu kan flyde kortvarigt uden støtte og er begyndt at øve fremdrift. Så nu får hun også fornemmelsen af at være en ”fri fisk” i vandet. Det var så fedt at se glæden hos hende den første gang, det lykkedes. Hun grinte, råbte og gav mig et kæmpe knus, hvorefter vi tog os en lille svingom i bassinet.

Netop hjemkommet fra anden del af kurset, glæder jeg mig rigtig meget til, at det igen bliver bassintid tirsdag aften.

Det har på anden del været rigtig godt at få repeteret nogle ting fra første del af kurset og få bygget nyt på. Vi er ved praktiske øvelser, observationer og erfaringsudvekslinger blevet bedre rustet til at vurdere den enkelte svømmers færdigheder og derudfra planlægge vores undervisning. Så det er med nye øjne jeg møder mine børn i vandet på tirsdag.

Det har været utroligt spændende og givtigt at være med på dette Halliwick-grundkursus. Dels har vi haft en god dynamik deltagerne imellem og dels har vi haft nogle fantastisk engagerede og erfarne undervisere som har klædt os godt på til vores fremtidige virke som Halliwick-instruktører.

Jeg vil I fremtiden gøre mit til at udbrede Halliwick-konceptet til mine berøringsflader i hverdagen. Jeg er solgt til det våde element og dybt fascineret af, hvad vandet gør ved os. At opleve børn, der funktionsmæssigt er meget begrænset på land udfolde sig i vandet er så fedt og noget man kan leve højt på meget længe.

Kære Bodil, Hanne, Lena og Mai-Britt, tak for et inspirerende og givtigt kursus og på gensyn.